Tags

, , ,

Kyllingedeller med persillerod og spinatblade

Let´s get back to the Roots
Det er en værdig og smuk tanke at trodse kulden på turen til landmandens eller årstidernes gårdbutik for at købe rodfrugter. Rodfrugter er også kendt som >>vintersuperfoods<<. Disse underjordiske lækkerier er ofte undervurderede på trods af deres ellers flotte næringsprofil og fantastiske gode smag.

Nedenfor kyllingedeller med persillerod og hjemmelavet Kimchi – fermeterede grøntsager.

Kyllingedeller med persillerod og spinatblade her til serveret Kimchi

6-8 personer

Af:  Lise Brinkman, Foto: Reform Your Body

Det skal du bruge
800 g kyllingekød, hakket
3 dl vand
2 spsk Garlic Chutney
2 håndfulde spinatblade
3 stk persillerødder, revet
2 spsk husk
2 tsk groftkværnet peber
1 spsk Himmalaya salt

Til stegning
Olivenolie eller kokosolie, hvis du steger kyllingedellerne på panden.

Du kan eventuelt vælge at stege kyllingedellerne i ovnen, tilsæt da ½-1 spsk. olivenolie til dellerne inden stegning og bag dem ved 175 ºC, varmluft, i 15 – 20 min.

Kyllingedeller med persillerod og spinatblade – bagt i ovnen – nemt og bekvemt!

Sådan gjorde jeg
Rør kyllingekød sammen med alle de andre ingredienser i en skål. Rør indtil du har en ensartet konsistens

Hvis du synes, farsen trænger til væske, så tilsæt vand, inden du kommer den i køleskab, tildækket, og lader den trække 1 time (kan sagtens undlades).

Rør i farsen inden du bager/steger kyllingedellerne.

Varm en fedtfri pande op til middel temperatur, tilsæt olie og form til frikadeller med en ske/sprøjtepose og steg dem 5-7 min. på hver side. Frikadellerne skal have en kernetemperatur på 75 ºC.

Alternativt kan du bage frikadellerne i ovnen ved 175 ºC, varmluft, i ca. 20 min.

Ned i vægt, 3 uimodståelige tips

Tip & Tricks
Kyllingefrikadellerne kan tilberedes i 1/4 størrelse til skoledeller eller som et mættende mellemmåltid. De kan fryses ned og tages op, efterhånden som de skal bruges.  Kyllingefrikadellerne opbevares på køl i en tætsluttende boks ved max 5 grader i ca. 4 dage.

Her på bloggen kan du lade dig inspirere af flere opskrifter eller læse artikler, som handler om sund udvikling indefra og ud. 3 proaktive ting ved gåturen.

Vil du se, hvordan man hurtigt og nemt steger frikadeller, så prøv en gang at kigge med på denne video, hvor jeg viser dig, hvor simpelt det kan gøres. God fornøjelse.

Få opskriften på Fastelavnsboller med creme

Bon appetit…

Energifyldte og kærlige hilsener Lise

>> Prøv også Kyllingedeller med gulerod og fennikel