Tags

, , ,

ET NYT år banker på døren!

For mig er et NYT år fyldt med muligheder
 – Rent metaforisk er det som at påbegynde en NY roman, en slags fortsættelse af livet. Sidde stille på en blød stol, med et blankt stykke papir liggende på bordet foran mig, som blot venter på at blive udfyldt.

… Forestil dig du sidder med et blankt stykke papir – og det er DIG, der bestemmer, hvad der skal stå på det… Det er dit papir, helt alene, dit liv og dit kommende år. Får du lyst til at skrive din roman?

Hvor er du nu, lige nu og her? Og hvad ønsker du 2022 beriger dig med? – kort sagt, hvor ønsker du at bevæge dig hen i det kommende år? Er der noget du siger farvel til i 2021? Og er der noget NYT og spændende, du byder velkommen til i 2022?

Hvis du har et ønske eller flere ønsker for år 2022 – så hold dig ikke tilbage, skriv det/eller dem alle sammen ned. Gør dine visioner klare, sådan rigtig piv skarpe – på den måde øger du bevidstheden om det, du ønsker dig!

Når ønsket/ønskerne giver mening og kommer fra hjertet dit, så er motivationen for at komme i mål så meget større.

HUSK små skridt mod dit mål/ønske er bedre end ingen skridt. Et andet tip, der altid hjælper dig på vej, er at kigge fremad i stedet for at vende dig om og kigge længselsfuldt tilbage… 

Grib 2022 som en kriger, der står stærkt og målrettet – imens du trækker vejret støt og roligt. Bliv ved indtil du igen finder tilbage til den essens, som du drømte om, og hold så fast i den, visualiser den, ryk på din drøm hver eneste dag – bare et halvt skridt gør en kæmpeSTOR forskel. HUSK det er okay at udvise din sårbarhed undervejs, den er en naturlig del af livet… Og ved at omfavne den bliver den til sidst din bedst ledestjerne.

… Øv dig ofte i at komme ud af hovedet og ned i kroppen, da det hjælper dig derhen, hvor du skal.

Jeg vil også gerne benytte lejligheden til at sige tak for året der gik. Tak fordi du er med her og støtter op om missionen om at skabe en naturlig sundhed indefra og ud. Vil gerne inspirere til gode sunde og simple vaner. Jeg er dig dybt taknemmelige, da jeg brænder for at gøre en forskel i dit liv og skabe nogle gode sunde rammer, som gør dit liv mere bevægeligt, i mere end en forstand.

Jeg ønsker dig et smukt og energifyldt NYT år, med masser af magiske øjeblikke. Må det nye år fylde dig op med nye bekendtskaber, kærlighed, taknemmelighed og livskraft.

Glæder mig til vi ses 2022 – Rigtig godt NYTÅR (!)

Energifyldte hilsener Lise

Træn når du har lyst 24/7
Pilates On-Demand – Træn når du har lyst 24/7 hjemme, på arbejde eller på din ferie.