
Rosenkålssalat med tomat og løg – bæredygtigt
Rosenkålssalat med tomat og løg
4 personer
Af: ©Lise Brinkmnan, forfatter, madskribent, kropsterapeut, underviser og instruktør. Billede: ©Reform Your Body – må naturligvis gerne deles via de sociale medier.
>> Få opskriften på Rødbedesalat med granatæble
Det brugte jeg
400 g rosenkål
400 g hakkede, flåede tomater
2 løg (200 gram), i tern
4 bagte hvidløg, skåret i mindre stykker. De kan bages på en pande eller bag nogle ekstra, hvis du eksempelvis laver Baba Ganoush
En potte persille, skyl og hak persillen
3 spsk. olivenolie
1 spsk. sesamfrø (hvid/sort)
2 tsk. salt
1-1½ tsk. groftkværnet peber
>> Få opskriften på kartoffelsuppe med persille og hvidløg

1/2 tallerken grøntsager – 250 gram Rosenkålssalat ud af de 600 gram frugt og grønt, der anbefales at spise dagligt.
>> Bindevævsworkshop; Fascial Training, Balance and Stretch – WORKSHOP den 26/3 kl. 13.30 – 16.30.
Sådan gjorde jeg
Skær løg i tern, og svits dem ved lav temperatur i olivenolie sammen med hakkede, bagte hvidløg eller hakket rå (så kun 2 store fed). Ordn og skyl rosenkål imens. Jeg skærer den nederste del af roden og piller de yderste lag blade af (de falder af af sig selv på den måde). Herefter halverer jeg rosenkålen, så den ikke skal koge så længe.
Herefter tilsætter du hakkede flåede tomater og rosenkål og rører rundt. Lad det simre under låg i ca. 15 minutter, rør jævnligt i gryde/wok.
Tilsæt skyllet, grofthakket persille, salt og peber og kog videre i ca. 5 minutter, eller til der er let bid i rosenkålen.
Toppes med sesamfrø ved servering.
Bon appetit. God til lam, okse, kylling og fisk.
Rosenkål er i sæson og rosenkål er ikke bare en ildelugtende grøntsag, som er tidskrævende at ordne. Den kan få smag og struktur så den bliver en ren delikatesse. Læs bl.a. om de antiinflammatoriske egenskaber lige her.
Vil du have mere inspiration, så kan du købe Lises tredje livsstils-bog ‘Livsstilsmysteriet – Vink farvel til slankehelvedet’ via dette link.