Tags

, , ,

thaiinspireret suppe af lise brinkman

Thaiinspireret suppe med Quarn

Godt Nytår, velkommen til et nyt år mere her på bloggen. Jeg starter ud med en måned, hvor jeg dykker ned i det vegetariske køkken. Jeg har taget udfordringen op – da jeg oplever flere og flere vælger denne levevej, også mine kunder – og de gør det af forskellige årsager.

Jeg har valgt at have de samme briller på, som jeg havde, da jeg læste til køkkenleder. Vegetarisk mad er i mine øjne sundt, lækkert og nemt at tilberede! Det er mere klimavenligt, og måske viser det sig også, at det er mere venligt for kroppens velbefindende!? Det kan kun tiden vise –  jeg har nemlig ikke prøvet at leve uden kød, mælkeprodukter og ost i en måned. Jeg har valgt at spise fisk og æg efter behov.

Jeg har kastet mig ud i at udvikle en vegetarisk kogebog med ønsket om, at du også skal mærke, at det kan være nemt at tilberede vegetariske retter indimellem. Indtil videre har jeg ikke savnet kød, jeg er mæt og mine toiletbesøg, ja, de fejler ikke noget (-;

I løbet af måneden vil der dukke et par opskrifter op på bloggen – god fornøjelse hvis du får lyst til at afprøve retterne der havner her på bloggen.

Thaiinspireret suppe med Quarn

2 personer 

Af Lise Brinkman, foto: KMS

100 g køderstatning (tørret) sættes i blød ca. 30 minutter i vand evt. tilsat ½ dl tamari

2 spsk. ingefærsaft

Saften af en lime

1 spsk. kokosolie

400 g gulerødder i tern

4 dl kokosmælk

2½ dl vand

1½ tsk. salt

1½ tsk. groftkværnet peber

Topping

Kogt quinoa

Koriander

køderstatning

Køderstatning – sættes i blød 30 minutter.

Sådan gjorde jeg

Når køderstatningen er færdig med iblødsætning sies vandet fra. Herefter svitses det i kokosolie sammen med ingefærsaft (revet ingefær hvor saften er presset fra) og limesaft ca. 5 minutter.

køderstatning2

Svitset køderstatning med ingefær- og limesaft, salt og peber.

Tilsæt kokosmælk, vand og gulerødder. Kog i ca. 10 minutter og smag til med salt og peber. Kom eventuelt korianderblade i selve suppen et par minutter før servering. Serveres med quinoa eller kogte ris on top og friske korianderblade.

Tip og tricks
Ingefæren skrælles og rives og saften presse fra. Kan eventuel fryses ned i isterningposer hvis du laver en større portion ingefærsaft.

Mangler til inspiration til en sundere livsstil, så kan du købe Lise´s seneste kogebog ‘Livsstilmysteriet – vink farvel til slankehelvedet’ her. Lige NU 10% rabat.

En nem og hurtig opskrift på en vegetarisk suppe, som er velegnet i en kold tid, hvor vi har lidt mere tid til at hygge omkring maden. Eller vi bør tage os tid til at hygge mere om vores måltider. Jeg vedkender at Køderstatningen ikke slår kyllingen af pinden, men jeg synes faktisk at suppe i sig selv smager godt og mætter og det var hensigten.