Julens Myslibar
20 pers.
Af Lise Brinkman, Foto: Reform Your Body
Ingredienser
50 g chokolade, 85%
50 g peanutbutter
25 g honning
1 spsk. kokosolie (1 spsk.)
1 tsk. kanel
—-
50 g havregryn
25 g valnød, let hakkede
50 g. mandler evt. ristede eller halvdelen let saltede
15 g rosiner eller tørrede tranebær, let hakkede
>>Få også opskriften på Fuldkornsflakes og >>Opskriften på ‘Fyldte dadler’
Sådan gjorde jeg
Smelt chokolade, peanutbutter, kokosolie og kanel over vandbad. Hæld herefter hakkede nødder og tørrede frugter i og rør, til det er ligeligt fordelt. Rør derefter havregrynene i og vend, til du har en ensartet lækker chokolademasse. Fordel massen ud på bagepapir i en mindre form og jævn den ud i ca. 1½ – 2 cm højde.
Form bagepapiret rundt om mylimassen og stil den i køleskabet et par timer, til den har samlet sig – er størknet og klar til at bliver skåret ud i ca. 2 x 2 cm stykker.
Myslibaren kan nydes året rundt – jeg kaldte den julens myslibare fordi der er kanel i. Jeg er helt pjattet med, at den både smager godt og er fyldt med lækkerier og næring for krop og sjæl.
Bon appetit og god fornøjelse i køkkenet.
Energifyldte hilsener Lise
