Tags

, , , , , , , , ,

Afsluttende meditation i vand

5 stærke sidegevinster, du bør vide om Aquatræning

 

Mange tror Aquatræning eller træning i vand er for svage mennesker. Der tager de fejl. Træning i vand er ganske effektivt. Aquatræning forbedrer både kondition, styrke og smidighed. Gennem lækre stræk til sidst er det muligt at komme helt ind og løsne muskler, sener og fascier og derigennem skabe frihed i kroppen.

Træning i vand kan foregå på mage niveauer og kan have forskellig intensitet. Det betyder, at der er mulighed for at imødekomme alle behov for træning, hvad end du træner crawl, pilates, yogaens forskellige discipliner, genoptræner i vand eller gerne vil kombinere cardio med styrke og smidighed.


Her får du 5 stærke sidegevinster, du bør vide om Aquatræning

 

  1. #Hurtigere restitution.
    Ligesom du får ved at drikke vand eller ionificeret vand, spiser i det åbne vindue 20 min. efter træning, sørger for at få gode proteiner og kulhydrater tilført via manden. Sove godt, evt. få massage eller akupunktur, så er træning i vand en god hjælp, særligt kontrastbade, frem for bevægelsen i vand vinder indpas i disse ekstremsportstider – kontrastbade er vekselvirkning af koldt vand og varme eksempelvis sauna. Det er med til at øge blodcirkulationen.
  2. #Øget bevægelighed – kroppen kan ting i vand, som kun mærkes, når man kaster sig i bølgen blå. Når kroppen bliver vægtløs, og vandet hjælper en med opdrift, så kan kroppen udrette ting, som den ikke kan på land, og det kan for de fleste føles intet mindre end fantastisk. Særligt folk, som har pådraget sig skader, er overvægtige, har gigt eller på anden måde svækket rent muskulært, vil vandet hjælpe til, at de føler sig langt mere bevægelige.
  3. #Skånsomt for leddene – der er langt bedre stødabsorption i vand, da vandet omkranser en og passer på en i vandet! Hvis kroppen har udfordringer med leddene af den ene eller anden årsag, eller overvægten tynger kroppen, så er vandtræning den helt rigtige løsning. I vandet undgår man alt for hårde stød og træner alligevel knoglevævet stærkere, selv om belastningen ikke er så hård, som hvis man eksempelvis løb en tur. Især folk, der har udfordringer med ankler, knæ, ryg og nakke eller døjer med muskelsmerter, har glæde af vandtræning.
  4. #Langt færre skader, netop pga. af ovenstående fakta.
    Det giver næsten sig selv, at det kan være svært at forvolde skader på sig selv i vand. Jeg har endnu ikke prøvet det med mine snart 20 år som Aquainstruktør. Tværtimod kommer folk glade og tilfredse op af vandet og er taknemmelige for, at der netop er en træningsform, som gavner dem, og hvor de genoptræner efter eksempelvis operation, ved kroniske smerter eller netop kommer for at forebygge skader.
  1. #Vandets cirkulation gør træningen mere udfordrende, alt imens den masserer kroppen.
    Når du træner i vand, så kan det sammenlignes lidt med at løbe op ad bakke eller i modvind. Bevægelseshastigheden bliver sat ned pga. modstanden i vandet, og det er gavnligt for rigtig mange mennesker. Mange tror, den rigtige vej frem er at lave hurtige, ukontrollerede gentagelser, og det er det sikker også for nogen. Men for rigtig mange så er kontrollerede, langsomme bevægemønstre med til at øge kropsbevidstheden, skrue ned for præstationsniveauet og øge muskelstyrken samt glæden ved træningen. Så det handler ikke om at se at blive færdige med at træne, så man kan komme væk fra smerten, men snarer, at man træner velafbalanceret og har lyst til at blive i vandet, fordi det er så helt vidunderligt at træne og mærke kroppen på en helt særlig og anderledes behagelig måde.

Blogindlægget er naturligvis farvet af, at jeg elsker mit job og ser mange gode resultater samt glade og taknemmelige kroppe gennem træning i vand og har set dette igennem 18 år.

Aquayoga workshop med Lise Brinkman

Ønsker du en WORKSHOP (AquaPower, AquaGym, AquaYoga, AquaPilates eller Aquagenoptræning). Det kunne også være en AQUABOOTCAMP i din svømmehal, så skriv til reformyourbody.dk@gmail.com eller ring til Lise på 21 62 72 59. Der er også et par ledige pladser på mine AquaGym og AquaPilates hold i GSC..Læs mere på www.gsc.dk – vi træner på Gladsaxeskole tirsdag eftermiddag/aften.

God træning og vandplask herfra.

Energifyldte hilsener Lise

Energifyldte hilsener Lise