Tags

, , , , , , , , , ,

5_unikke_råd_til_livsstilsforandringsprocessen

5 unikke råd til livsstilsforandringsprocessen

De fleste større forandringsprojekter (livsstilsprojekter) realiseres sjældent overnight. Det er uhensigtsmæssigt at stå op og løbe sit første maraton i morgen, det er en rigtig dårlig idé at stoppe med at spise fra den ene dag til den anden, og det er måske lidt overdrevet at starte med at træne 3 timer dagligt – særligt hvis træning aldrig har været en del af livet.

Det særlige ved livsstil er, at den er med alle vegne… Den følger os alle i tykt og tyndt – den har været med os, siden vi blev født, og i dag synes det måske som om, det er tid til at lave en forandring i livsstilen. Det betyder altså, at alle, der vil ændre livsstil, skal arbejde i parallelle spor både i forhold til gamle vaner og rutiner og indarbejdelse af nye vaner og rutiner. Det kræver mere, end de fleste aner – det kræver overblik, planlægning, en vis form for struktur og ikke mindst lysten til at drive forandringen.

balugalisekrebinetter

Her kommer 5 unikke råd til livsstilsforandringsprocessen.

 
#1 Accepter, at (store) forandringer tager tid
Hvis det handler om en større livsstilsforandring, så kan det for mange være komplekst, og disse forandringer vil oftest tage længere tid. Vær derfor realistisk omkring den tidsmæssige horisont. Accepter, at større livsstilsforandringer tager tid, og at små forandringer ikke skal undervurderes. Der kan meget vel være mange indgroede vaner, som ynder at spænde ben for dig.

#2 Vær vedholdende
Vær derfor vedholdende – tro på det – selv om det kan synes svært og måske endda uoverskueligt. Jeg ved, du kan gøre det. Når jeg og mange andre har ændret livsstil, så kan du 100 % sikkert også! Tro på det, vær vedholdende!

#3 Sæt fokus på de nye vaner – forandringerne

Alt for ofte retter vi blikket stift mod alle de festlige arrangementer, receptioner, fester og sammenkomster, der ligger forude. HUSK derfor at stoppe op og lav en status over, hvad du allerede har indarbejdet og arbejder med hver dag for at skabe den livsstil, som tjener dig. Mange af mine livsstilskunder glemmer ofte alt det gode, de går og gør for dem selv, og kommer til at rette blikket fremad for at få øje på begrænsningerne. Øv dig derfor i at fejre, når du kan mærke, høre og se de forandringer og delmål, du har nået.

>> Læs også om Vanernes magt – skal de styre 2017?

#4 Pas på med at søsætte flere projekter på samme tid

Nogle gange bliver vi så begejstrede for at starte en livsstilsrejse, at tingene rundt omkring os lige pludselig tager overhånd. Pas derfor på, at det ikke bliver for stringent – men i stedet en proces, en proces som udvikler sig gennem livet. At ville det hele på en gang kan for de fleste ødelægge motivationen, da det bliver for uoverskueligt og svært at nå, og det kan i værste fald ende med opgivelse. Værn derfor om de små skridt på vejen til målet og pas på ikke at søsætte for mange projekter ad gangen. I værste fald kan det også medføre stress.

>> Læs om stress, ondskabens øjne, hvorfor det er vigtigt at sadle om.

#5 Pas på dig selv

Det er energikrævende at planlægge og gennemføre en større livsstilsforandring. Det vil for de fleste kræve mange ressourcer. Derfor er det vigtigt at øve i at sige til og fra i de situationer, hvor det er vigtigt. Da det er en stor beslutning at ændre livsstil – er det vigtigt, at DU er tovholderen og ikke alle andre. Det er naturligvis superfint at have mennesker inde på livet, som støtter dig i dine valg – det er faktisk der, hvor det er vigtigt at sige til – altså JA tak! Du skal nemlig holde modet, håbet og glæden hele vejen igennem processen. Du skal kunne mærke, hvor meget energi du får, og alle de gode ting, som der følger med en sund livsstilsændring. Sørg derfor for at prioritere og uddelegere nogle af de hverdagsting, som er mulige at uddelegere. Øv dig i at sætte tid af til at restituere dig selv indimellem, som dronningen sagde i sin nytårstale; Lav noget unyttigt – som fortsat gør dig glad og kompletterer dine valg i livet.

>> Læs også 5 effektive TIP til en sund vægt

Med disse 5 unikke råd ønsker jeg dig et godt, udviklende og spændende år 2018.

Ønsker du og din virksomhed fokus på, hvordan I samskaber forandringer ved at forebygge sygdom, stress og udbrændthed, så tøv ikke med at ringe til Lise Brinkman  på 21 62 72 59 eller skriv på lbm@kostmotionogsundfornuft.dk.