Tags

, , , , , , , , , , , ,

slip-stressen-energi-til-mere

Stress, ondskabens øjne – Læs hvorfor det er vigtigt at sadle om (!)

Mange tror, stress udelukkende er noget, som vi får af for mange arbejdsrelaterede opgaver på jobbet. I de fleste tilfælde er det måske også der, hvor øverste etage koger over- der, hvor dråben får bægret til at flyde over, der, hvor et vink med en vognstang var nok til, at hele ens verden falder fra hinanden. Hvis det sker, er det kroppen, der med en “kærlig tone”, tager dig i hånden og siger, nu er nok nok! Du skal stoppe op, du skal mærke efter, du skal til at sadle om, for det kan have store konsekvenser at overhøre disse signaler.

Hvorfor er det vigtigt at sadle om?
Under stress sprøjter binyrens bark kortisol ud i blodet. Kortisol er blot et ud af mange hormoner. Kortisol, er som at se ondskabens øjne. Kortisol produceres i øget mængde ved angst, vrede, kuldepåvirkninger og i situationer, hvor musklerne får for lidt ilt, eksempelvis ved store sportspræstationer. Store sportspræstationer er store præstationer for dig! Det er lige præcis her, du skal kigge dig selv i spejlet frem for at sammenligne dig med din bedste ven, øverste chef, Karen fra pakkeriet eller Henriette fra marketing. Det er din krops kapacitet, du skal fokusere på, og ikke alle andres. Sover man for lidt, kan det også være en udfordring. Får du mindre end 8 timers søvn, så sendes der også øgede mængder kortisol ud i blodet.

Kortisol har stor indflydelse på hele kroppen. Kortisol har nemlig indflydelse på protein-, fedt- og kulhydratstofskiftet. Det øger ganske enkelt proteinnedbrydningen, og herved frigøres aminosyrer (proteinernes byggesten), som omdannes til glukose. Samtidig nedsættes forbrændingen af glukose i vævene, og blodsukkeret vil stige. Hvis dette sker over tid, så medfører det tyndere hud, dårligere sårheling, og musklerne vil på sigt svinde ind. Der ud over vil der være tale om et nedsat kalkoptag fra tarmen og øget udskillelse af kalk gennem urinen. Ved vedvarende stress vil dette på sigt fører til afkalkning af knoglerne. Og det siges, at denne afkalkning forstærkes af kaloriefattig kost.

Øget kortisoludskillelse medfører som nævnt en stigning i blodsukkeret, og dette medfører, at alle celler i kroppen ældes med stor hastighed. Typiske aldersforandringer er åreforkalkning, nedsat iltforsyning i forskellige organer og dermed dårligere funktion af disse organer. Der kan være tale om demenstilstande, skinnebenssår, nedsat nyrefunktion, nedsat hørelse og syn, for blot at nævne nogle. Der kan ligeledes opstå forhøjet blodtryk og nedsat immunforsvar. Kortisol føres med andre ord rundt med blodet og påvirker overalt.

Det er barsk, og desværre er stress en kronisk tilstand, vi ikke kan tilpasse os, og den dræber os til sidst. Er du en, som er ekstraordinær god til at tilpasse dig ting, mennesker og situationer, så skal du være særlig opmærksom, for stress kan komme snigende, når du mindst venter det.

Under stress gør hjertet sig klar til en ekstra indsats, derfor hjertebanken og kortere og mere overfladisk vejrtrækning. Der kommer øget sult, og trangen til kulhydrater og søde sager vil stige eller eksplodere. Netop for at kroppen har nok energi til sin kamp eller flugt. Den øgede kulhydratmængde får insulinmængden til at stige, og insulinen lægger fedt i depot, fordi kalorierne ikke brændes af ved kamp eller flugt. Vægten vil altså stige permanent ved øget kortisoludskillelse i kroppen. Udskillelsen af thyreoidea-hormon (stofskiftehormon) falder, når stresshormonet dominerer. Dette giver anledning til yderligere vægtøgning, og den vil typisk fremstå som ”æbleformet”, idet der sker fedtdeponering imellem tarmene.

Evige slankekure, restriktioner eller tanken om mad, der frarådes at spise, kan øge kortisolindholdet i blodet. Dette kan medføre forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol og type-II diabetes. Sker de sidste tre ting, så er man havnet ‘i kassen’ metabolisk syndrom.

Stress har store konsekvenser for kroppen, hjernen og hele det sociale netværk. Rent arbejdsmæssigt betyder det også en hel del – da det er tid til at stoppe op og italesætte, omstrukturere, ændre vaner og måske endda arbejdsgange etc. for at komme ud på den anden side, hvor kroppen finder/genfinder balance i hverdags- og arbejdsliv.

Få hjælp til at sadle om – ring på 21 62 72 59 eller klik på linket og send en mail. 

Hvis du har været igennem nogle traumer gennem barndommen, teenagetiden eller i voksenlivet i form af overgreb, vold, skilsmisse, ulykker, indlæggelse, måske opvokset i en dysfunktionel familie etc., så bør det nævnes, at det kan medføre stress resten af livet, indtil det bagvedliggende traume bearbejdes, og kroppen finder ro.

Hvordan kan du forebygge stress?
Mærk efter kroppens små signaler, har du ondt i foden, ondt i hovedet, trækker det ud i armen, er du utilpas, er du svimmel, glemmer du alt og alle, så sæt bremsen i. Søg eventuelt hjælp til at klarlægge dine tanker – da stress opstår pga. af dine tanker. Oftest handler det om at sætte overliggeren lidt ned, begynde at synliggøre dine grænser – for jeg er helt sikker på, at du har dem. Nogle gange kan de bare være svære at italesætte og manifestere, da verden, arbejds- og familieliv kører i et så højt gear, at stort set alle har svært ved at følge med.

Læs om hvordan Susanne blev bikiniklar ved et tilfælde 

Fokus på et varieret og sundt madindtag og vand, fremfor fastfood, som pizza og coca cola. Drop hurtige løbeture og tag en god afstressende gåtur og lad kroppen få ro, imens du nærer den med ro, natur og sanselighed.. Snup en powernap, eller en lur på 1 time eller 2 midt på dagen, hvis du er træt. Gå tidligere i seng, find roen og sov gerne 8 timer. Har du katte eller andre dyr i soveværelset, der forstyrrer dig, så find en anden god løsning på den udfordring. Det er din søvn, der er vigtigst, ikke kattes velbefindende, selv om den naturligvis også er vigtigt. Læs også slip stressen træk vejret

Yoga, pilates, vandtræning, meditation og mindfulness er bud på ting, som kroppen vil værdsætte. Det kan også være den vil elske at tegne, male, sy, strikke eller hækle. Lav gerne noget andet, end du gør på arbejde, og gerne noget kreativt, så hjernens frontallap får et break.

Det vil også være godt at supplere med de rette mineraler og vitaminer. Eksempelvis Mega B-stress og Calcium/magnesium og D-vitamin. Skær ned på kaffeforbruget og andre koffeinholdige produkter, erstat i det hele taget sukker med nærende og kærlige ting for kroppen.

Mange mennesker lever stressfyldt
Mange mennesker lever stressfyldt med store krav fra omverdenen og til sig selv. Vi lever i en tid, hvor tid er blevet en mangelvare. Vi skal stå tidligt op for at følge med! Der er ganske enkelt for få timer i døgnet – et andet bud kunne også være at vi er begyndt at forvalte tiden forkert? Stress starter i hjernen, herfra går der besked til forskellige kirtler, og kortisol produceres. Ved fortsat stress sættes tilbagemeldingen til hjernen om forhøjet kortisolniveau ud af drift, og der sker en overproduktion af hormonet. Og så sker det, bunkerne bliver større og større – meget bliver uoverskueligt, svært at nå, måske nås det slet ikke, og det stresser… Så starter angsten for ikke at slå til, angst for afsked og angst for forandringer. Meget stresser vores hverdag, også angst for sygdom, angst for at blive forladt, jalousi og meget mere! Alt sammen hæver kortisolmængden i blodet, og vores stressniveau øges. En selvforstærkende proces, der skal sættes en stopper for!

Stop op, mærke efter, er det tid til at sadle om?

 Kærligst Lise