Tags

, , , , , ,

IMG_3495Min yogarejse til Bali gik via Sverige til Bangkok og herfra til Bali, Depensar. En tur der tager godt 16 timer. Hvis du sidder med et hvorfor, så var det, fordi det var den billigste tur/retur, og fordi jeg gerne ville rejse med Thai Airways – de har ry for at være konkurrencedygtige og kompetente på alle måder. Og min oplevelse kan kun bekræfte dette. Right on time, super god mad i flyet, mad der smagte af noget, god konsistens, god smag, og ja, udseendet var ikke prangende, men af flymad at være, så var det med pil opad og god betjening. Min kuffert kom med fra DK til Bali – så jeg slap for at undervise med r…. bar, hvilket jeg er mægtig glad for.

IMG_3506

I lufthavnen så jeg en pige, der stod og ventede på sin kuffert – jeg fik en følelse af, hun også skulle til yoga- og arkitekturens mekka, ritualernes by Udbud, som har et glad, venligt og smilende folkefærd. Da jeg havde fået min kuffert, valgte jeg at trille hen og spørge, om hun skulle på yogauddannelse. Og dertil svarede hun: ”Ja, hvordan ser du det?” Jeg måtte til at forklare mig – og kom egentlig til at tænke på astrallegemet. Er det i virkeligheden det, jeg mærker? Spændende tankegang… Anyway, den tyske pige blev glad og ville rigtig gerne dele en taxi til Ubud. Hun fik hævet penge, og jeg fik for første gang pruttet om prisen med en taxichauffør. Måske kommer mit semester om forhandlingsteknik, kommunikation og teamrelationer mig til gode nu – egentlig også på tide ved nærmere eftertanke 😉 Nu sidder du måske og tænker, virkede det, ja for pokker – vi sparede kr. 175,-. Og jeg skal da lige love for, at vi fik tur for alle pengene. En tur der normalt tager 30 minutter udviklede sig til 3 timer. Vi kørte lige i myldretiden efter arbejde, og så havde de en hinduistisk ceremoni hernede, så der var flotte, uklædte mennesker overalt på vejen sammen med biler og scootere. Chaufføren er naturligvis vant til at køre under disse omstændigheder, men det er jeg ikke. Min søde tyske veninde, hun tog det ret cool, sådan kørte de også i Nepal, sagde hun og smilede… Som om det bliver bedre af det, tænkte jeg (ha ha ha). Jeg blev køresyg og måtte holde mig for øjnene, så vildt var det. Det var faktisk så stor og vild en oplevelse, at jeg måtte gå direkte i seng, da jeg ankom til mit homestay. Jeg fik en dejlig nats søvn – 8 timer, hvorefter jeg fik et morgenfriskt bad, morgenmad, og så gik turen ellers til Takus, the 200 hr teachers trainingschool, kun fem minutters gang fra hotellet.

homestay

Her er jeg iblandt mange søde mennesker, fra forskellige nationaliteter, heriblandt en del fra Europa. Der er dog kun mig af dansk nationalitet. Underviserne er super dygtige og kompetente, og jeg har en god fornemmelse af, at de har meget på hjerte og vil gøre alt for, at vi hver især kommer skånsomt og sikkert gennem uddannelsen.

This slideshow requires JavaScript.

Takus er et lækkert spa og wellness sted, som byder på alt lige fra yogaklasser til morgenmad, frokost, aftensmad, massage, spa og overnatning. Det er et af de eksklusive steder, og da pengene ikke vokser ind i himmelen, der hvor jeg bor, ja, så har jeg valgt at bo på et mindre hotel (homestay), kun 5 minutters gang fra undervisningsstedet. Her skal jeg bo til den 13. august, herefter flytter jeg til et nyt sted med pool og mulighed for at studere yoga. Det er lidt svært her. Det er hårdt at sidde på gulvet dagen lang. Her hvor jeg bor, har jeg min egen veranda, et super hyggeligt sted, hvor jeg nyder min morgenmad og en juice, når ellers tiden er til det. Men bord og sofa er meget lave. Og jeg kan love dig for at jeg ikke kan sidde i skrædderstilling mere når jeg har været på uddannelse. De siger det bliver bedre og jeg kan kun sige, jeg glæder mig til det sker. Mærker faktisk en lille udvikling. Er dybt taknemmelig for at jeg har en stærk core. Der findes desværre øvelser hvor det er svært hvis man er for stærk i torso. Mennn, hey, det er et luksusproblem, vil jeg mene…

blandet salat bali _ takus

Det er en sød familie, der står for Dewi Antara Homestay, – de bor faktisk lige overfor mig. Jeg har meget glæde af deres børn, det er drenge allesammen og tro mig, de hygger sig og leger de vildeste lege, så det hænder, de kommer til skade og græder – mor undskylder – og jeg, ja jeg har sagt, at det er helt okay, det er jo børn. Men som andre børn sidder de ikke med Ipad, de griber fat i en kost og begynder at feje vand – ikke noget de får besked på, men noget de gør for at lege… Kan røbe, at kosten, den er ikke til at feje vand med, for den blev taget fra drengen kort tid efter, vi havde vinket, sagt hallo og flirtet lidt.

I dag får I et par billeder fra Takus, så I kan fornemme, jeg er i gode hænder.

I just fly on the wings of love (!)

Håber alt vel hjemme i Dannevang!

Love from Bali

Energifyldte hilsener Lise