Tags

, , , , , , ,

Rugtrekanter-med-chokoladenips

Rugbrødstrekanter m/chokoladenips

(30 stk.)

Af: Lise Brinkman, Foto KMS  

Ingredienser
200 g rugkerner
ca. 200 grahamsmel
100 g mandelmel
125 g hytteost
50 g 5-kornsblanding (du kan nøjes med hørfrø)
25 g gær
40 g chokoladenips (sukkerfri)
8 dl kogende vand
1 spsk. olivenolie
1 tsk. groft salt

Pensling
Vand og en god olivenolie (½ dl vand/1 spsk. olivenolie)

Ovn
210 ºC  varmluft ca. 25 minutter

Sådan gjorde jeg

  • Kog rugkerner og 5-kornsblanding i vandet ca. 20 minutter og kom kernemassen til afkøling i en skål.
  • Tilsæt hytteost og gær og rør til gæren er opløst.
  • Tilsæt mandelmel (evt. halv kokosfibre halv mandelmel), chokoladenips, olivenolie og salt – rør til en jævn masse.
  • Læg et klæde over dejen og lad den hvile 1 times tid.
  • Strø grahamsmel ud på bordet og skrab dejen ud herpå med en dejskraber. Kom resten af grahamsmelet ud på bordet og ælt dejen forsigtigt. Dejen skal være lidt klistret, men så fast, at du kan rulle den med let hånd.
  • Del dejen i 2 og rul hver klump med en kærlig hånd. Skær hver pølse på tværs/skrå – til små trekanter, ca. 15 stk. af hver pølse.
  • Kom Rugbrødstrekanterne på en bageplade med bagepapir og pensl dem med vand og olie. Alternativt kærnemælk og en sjat kaffe. Lad dem hæve yderligere 30 minutter, imens ovnen varmer op.
  • Bag Rugbrødstrekanterne m/chokoladenips ved 210 ºC i en varmluftsovn i ca. 25 minutter, til de har fået en gylden farve og i øvrigt er bagte.
  • Køl Rugbrødstrekanterne ned, inden du sætter tænderne i dem.

Tips & Tricks
Brødene er fryseegnede og gode at have i fryseren som snack, til brunchen, til det blødkogte æg, til madpakken, skovturen eller som mellemmåltid, til børnefødselsdagen, imellem sportslige aktiviteter eller som landevejssnack.

 Prøv også chokolade scones, eller Fuldkornstrekant med quinoa

Læs om quinoa – fremtiden superfrø.

Bon appetit – del opskriften med dem, der sætter pris på hjemmebag, og dem, som elsker at bage brødet selv. Med rugbrødstrekanter opnår du et stabilt blodsukker og får en dejlig mæthedsfornemmelse. Opskriften er udarbejdet af Lise Brinkman Madsen © Foto Kost, Motion og Sund fornuft

Læs også  3 proaktive ting ved gåturen

Læs hvordan du kommer ned i vægt – 7 uimodståelige TIP

Ned-i-vægt_JA-TAK_7-uimodståelige-TIP-blog-kms