Tags

, , , , , , , ,

Grove_fastelavnsboller_Lise-Brinkman.jpg

Grove fastelavsboller m/frugtcreme

Ca. 16. stk.

Udarbejdet af: Lise Brinkman, foto KMS

Fascial Training, Balance and Stretch 2. marts

Ingredienser
1 ½ dl vand

30 g gær

2 æg

1½ spsk. rapsolie

25 g sukker eller 2½ g Stevia

2 dl mandelmel

5 dl grahamsmel eller fuldkornsrismel

1 vaniljestang, kornene herfra (1/4 tsk. vaniljesukker)

1½ tsk. kardemomme

1/4 tsk. salt

 

Mandelremonce

50 g sukrin eller sukker

30 g marcipan (se også opskriften på sukkerfri marcipan)

50 g smuttede hakkede mandler

1 tsk. kanel

 

Frugtcreme

2 æbler med skræl

8 abrikoser

1 tsk. kanel

1 3/4 dl vand

Dejen

  • Kog vandet og lad det køle ned, til det er lillefingervarmt, omkring 40 grader.
  • Rør gæren ud i vandet, til det er opløst.
  • Tilsæt æg, rapsolie, det søde, vanilje, kardemomme og salt og pisk det sammen.
  • Tilsæt mandelmel og halvdelen af grahamsmelet og rør godt.
  • Kom derefter resten af grahamsmelet i lidt efter lidt. Ælt dejen godt på bordet i omkring 2 minutter. Dejen skal være smidig og blød uden at klistre til hænderne. Virker dejen for tør, så kom lidt olie på hænderne og ælt videre.
  • Lad dejen hæve i en skål med et rent viskestykke over i 30 minutter.

Mandelremonce

  • Ælt sukker/sukrin og marcipan sammen og vend kanel og hakkede mandler heri.

 

mandelremonce.jpg

Eksperimentet forleden dag gik ud på at afprøve Sukrin Gold frem for at anvende rørsukker eller almindelig sukker. Jeg var positivt overrasket over resultatet. 8 kcal/100 g sidestillet med brun farin, hvor der er 387 kcal/100 g, eller flormelis, som indeholder 400 kcal/100 g. Jeg har mange diabetikere, Hjerte-Kar-patienter og PCOS folk på mine livsstilsforløb, og det er for dem et rigtig godt alternativ.

Prøv en hot chiliconcarne

Frugtcreme

  • Bring vandet i kog i en gryde.
  • Skyl og skær æblerne i tern.
  • Tilsæt æbletern, abrikoser og kanel. Kog det ved svag varme og rør jævnligt i det, så undgår du det brænder på. Det er det faktisk gjort for mig et par gange efterhånden.
  • Koges i 5-7 minutter og piskes eller stavblendes, når det er kogt sammen til en sammenhængende creme.
  • Afkøles let – herefter pisker du ægget i og din frugtcreme er klar til brug.Prøv også Fastelavnsboller med sund remonce

Fastelavnsboller.jpg

På billedet ser du, hvad du skal bruge til din frugtcreme. Jeg brugte økologiske abrikoser, derved den mørke farve på abrikoserne. De orange er tilsat svovldioxid og sulfitter for at forlænge holdbarheden. Betyder det noget? Tjaa, for mindre børn overskrides grænseværdien blot ved at spise 2 stk. orange abrikoser. Og jeg tænker de bliver brugt som en smagssættende ingrediens i min madlavning. De kommer i en wokgryde, gryderet, jeg spiser nogle gange abrikoser som snack, i myslibarer, cremer, kompot osv. Så derfor vælger jeg den økologiske hvis den ellers er til at få fat i.

Få 5 TIP til en Sund vægt

Form fastelavnsbollerne

  • Når dejen har hævet, rulles den ud i en stor firkant, lidt under ½ cm tykt, og skæres ud i firkanter á ca. 10×10 cm.
  • Læg en stor teske mandelfyld og frugtcreme midt på hver firkant. Fold hjørnerne af dejen ind over fyldet og klem dejen godt sammen i samlingerne, så der ikke er nogen steder, hvor fyldet kan løbe ud. Læg dem på en bageplade med bagepapir og samlingen nedad.
  • Lad fastelavnsbollerne efterhæve i ca. 30 minutter under et rent viskestykke.
  • Herefter pensles fastelavnsbollerne med æggehvide og drysses med eventuel overskud af mandelfyldet.
  • Fastelavnsbollerne sættes i en 175 °C varm ovn, varmluft, og bages i omkring 15-20 minutter.

Skal der være fest, så pynt med hvid glasur eller chokoladeglasur rørt af flormelis.

Når der spares på smør, sukker og remonce, så vil du opleve, at der slækkes lidt på holdbarheden. Det vil sige tørheden melder sig hurtigere end ved en fastelavnsbolle fra bageren. Jeg synes allerbedst om fastelavnsbollerne, når de er lidt lune. Men spis dem ikke brandvarme, det kan blokere for den vidunderlige smagsoplevelse.


Tips & Tricks
Fastelavnsbollerne kan fryses ned, inden de efterhæver, sådan laver du dine egne backoff fastelavnsboller (smart ik’). På den måde er det altid muligt at have friskbagte fastelavnsboller klar, når der er sæson for det.

Bon appetit – del opskriften med dem, der gerne vil sætte kurs mod en sundere livsstil. Og dem som sætter pris på mad, som er tilberedt fra bunden. En fiber- og proteinrig fastelavnsbolle med frugtcreme.  Den mætter og er med til at stabilisere blodsukkeret. Og mæthed og stabilt blodsukker er vejen frem. Opskriften er udarbejdet af Lise Brinkman Madsen © Foto Kost, Motion og Sund fornuft