
Råkost m/mandler
4 personer
Af: Lise Brinkman, Foto KMS
Ingredienser
200 g hvidkål, revet
3 gulerødder, groft revet
2 rødbeder, groft revet
4 forårsløg fint snittet, i skrå skiver 50 g mandler, smuttede og gyldent tørristet
Dressing
2 dl skyr
1 avokado, most
saften af ½ citron
1 tsk. revet citronskal af en økologisk citron
1 spsk. sojasauce
Groft kværnet peber
Måske en anelse salt
Sådan gjorde jeg
- Skyl og skræl kål og rodfrugter. Riv dem groft.
- Skyl og skær forårsløg i skrå skiver
- Smut mandlerne og rist dem gyldne på en tør pande.
- Rør dressingen godt sammen og smag til med salt og peber evt. mere citronskal.
- Anret grøntsagerne jævnt i en skål eller på et fad, fordel dressingen herover og drys de gyldne mandler herover.
Tips & Tricks
Mandlerne kan hakkes hvis du oplever det bliver for stor en mundfuld.
Du kan også vende råkosten sammen med dressingen og pynte med hakkede ristede mandler. Sådan gør jeg selv hvis der er rester til madpakken dagen efter!!
Bon appetit – en lækker grov salat fydt med C-vitaminer… En rigtig julesalat. Del opskriften med dem, der sætter pris på. Nyder du denne salat bibeholder du et stabilt blodsukker, få en god smagsoplevelse og opretholder en god tarm. Opskriften er udarbejdet af Lise Brinkman Madsen ©
Pingback: Hot og proteinrig chiliconcarne | Lise Brinkman