Tags

, , , , ,

Julefrokoster er super hyggelige, og selv om du har valgt at sætte en sundere kurs – så behøver du ikke gå glip af julefrokosterne. Der er praktisk talt ingen begrænsninger for dig. Jeg vil her give dig mine 15 bedste råd til en sundere julefrokost.

stegte-sild-i-eddike-og-lage

Rugmelsstegte sild med sennep og estragon

Få opskriften på Rugmelsstegte sild her


15 TIP til en sundere julefrokost

#1 SPIS din morgenmad på julefrokostdagen.
Morgenmad er den bedste start på dagen, også den dag, du skal til julefrokost. Få 7 GRATIS opskrifter på sund morgenmad ved at tilmelde dig nyhedsbrev her.

#2 Nyd din frokost!
Spring heller ikke frokosten over. Nyd mindst ½ tallerken med lækre velsmagende grøntsager og suppler med eventuelle rester fra dagen før. Den kan hjælpe dig med at skrue lidt ned for appetitten til julefrokosten.

#3 Spis mellemmåltid!
Spis et mindre mellemmåltid, inden du drager af sted til festlighederne, så er der plads til velkomstdrik. Når du ikke mellemmåltidet, så vent med at drikke noget, til du har fået fast føde ned i maven.

#4 Drik vand.
Drik et glas vand for hver øl eller hvert glas vin.

#5 Spis langsomt og nyd maden!
Selv til julefrokosten er det en god ide at nyde maden, smage på den og indånde smagsoplevelsen, så den for plads på lige fod med alt det andet julefrokosten byder på.

#6 Nyd en øl eller 1 glas vin.
Drop de stærke drikke som snaps og cocktails. Hvis du synes, at du skal hold de andre med selskab, så kan jeg varmt anbefale at nyde ½ eller 3/4 snaps fordelt på 4 nip. Det kan måske lyde mærkeligt, men det er faktisk noget jeg selv praktiserer, hvis lysten er der. Lysten kan komme, netop fordi jeg godt kan lide en snaps, jeg kan bare ikke tåle det.

#7 Spis bare løs af pynten og det grønne!!
De fleste julefrokoster er lidt fedtede med grøntsager – så alt lige fra løg, kapers, syltet agurk, rødbeder og asier eller waldorfsalat, asparges, champignon, salat eller persillekvist, det tæller og hæver sundhedsbarometret.

#8 Spis masser af fisk!
Sild, røget laks, gravet laks, hellefisk med videre, det er alle fisk, der indeholder det sunde fedt, og som mætter meget og dermed danner en god bund for resten af julefrokosten.

#9 Nyd godt af de hele kødstykker!
Hele kødstykker er blandt andet flæskesteg, and, mørbrad m.fl. i modsætning til frikadeller, medister og leverpostej. Vil du gerne have opskriften på en leverpostej, som ikke er fyldt med spæk, så kan du købe min kogebog Mad, inspiration & livsglæde.

#10 Skær overflødige fedtkanter fra.
Synligt fedt kan du med fordel skære fra, hvis du gerne vil score et par point på sundhedsbarometret – det er en NEM måde at spare et par kalorier på.

#11 Mange retter?
Hvis der er mange retter, så kan du tage meget små portioner op på din tallerken, sådan nærmest tapas-agtigt, og nyde julen på selv samme måde.

#12 Ost/Risalamande?
Hvis der både er ost og risalamande, så vil jeg først lige mærke efter, om jeg er mere sulten. Hvis jeg er det, så vil jeg bestemme mig for, om det skal være osten eller risalamanden, jeg skal smage på.

#13 Spis Groft rugbrød til.
Hvis du er midt i en livsstilsændring, så vil jeg anbefale dig at spise groft rugbrød til fisken. Når du når til det hele kød, så drop brødet og suppler med det grønne, der er. Det er en god måde at spare lidt kalorier på.

# 14 Dans det bedste du har lært!
Dans, leg og hjælp med, hvad der kan hjælpes med til julefrokosten – så hjælper du julemaden lidt på vej ved at øge din forbrænding.

#15 Grin, leg og snak med gæsterne.

Julekram fra Lise

Med ønsket om en sund fornuftig julefrokost.

13 tip til at undgå at tage på i julen

Hvorfor går vi egentlig til julefrokost? Jeg tænker, det er fordi, det er en herlig tradition, at vi skal more os og fejre julen og i sagens natur kristendommen. I mine øre lyder næstekærlighed, respekt og humor tiltalende. Og måske skulle omdrejningspunktet være at lære de andre ved julefrokosten bedre at kende. Slippe de sociale medier… Lytte til alle de sjove historier folk har, frem for at konkurrere om, hvem der kan spise mest, og hvem vi først kan drikke under bordet. Grin, leg og snak med gæsterne…