Tags

, , , , , , , , ,

5-effektive-TIp-til-en-sund-vægt

Sidst fik du 7 uimodståelige TIP til at starte din livsstils- og sundhedsrejse. NED i vægt? JA TAK – 7 uimodståelige TIP.

Vi ved alle sammen, at der kan være UPS and DOWNS på livsstilsrejsen. Ofte er den smuk, og andre gange er rejsen grumset og kan synes svær – den kræver vilje, styrke samt motivation. Er du vedholdende – tager udfordringerne op og ser dig selv på sejrsskamlen, ja, så skal du nok nå Dit/Dine mål – En ubeskrivelig dejlig følelse venter forude, en sejr over dig selv er lig med STOR selvtilfredshed og en selvtillid, der blomstrer og gør dig uovervindelig. Alt imens du på din rejse kan nyde glæde og lykkeendorfinerne i kroppen, som stod du på den smukkeste bjergtop i højt solskinsvejr fuldstændig urørlig og fri.

Nu får du 5 effektive TIP til at padle videre ud i dit sundhedsunivers – man skal bestemt ikke undervurdere vigtigheden af at vedligeholde sin motivation.

TIP #1 Lav mad fra bunden
Når du tilbereder maden fra bunden, så ved du præcis, hvad det er, du spiser. I modsætning til når vi vælger at spise en pizza, burger, fra buffeten på arbejdet eller for den sags skyld på en restaurant. Der kan forekomme mange sjove ting i forarbejdede fødevarer, som taler imod en sund vægt, så blot ved at gå i køkkenet og lave maden fra bunden kan du oparbejde en sund vægt.

TIP #2 Kålhoveder og frække rødder
Spis masser af grove grøntsager og krydr med lidt af de vandholdige, som eksempelvis agurk og tomat. Kålhoveder og frække rødder bidrager med gode smagsoplevelser, gode fibre, mæthed, stabilt blodsukker, antioxidanter og naturligvis et lækkert farvesammenspil. Grøntsager er med til at holde en sund vægt. Her finder du et par opskrifter på lækre velsmagende salater Eddermamesalat // Rødbedesalat med pistaciekerner // Æblespeltsalat  // Grøn salat med lækkerier

TIP #3 Sundt på den fede måde
Snup de sunde fedtkilder på hylden i supermarkedet. Der er undersøgelser, der tyder på, at disse er med til at optimere et sundt stofskifte hos os mennesker, i modsætning til fedt fra eksempelvis grise. De sunde fedtkilder finder du bl.a. i avocado, frø, kerner, nødder og olier. Sunde olier er med til at holde en sund vægt.

Læs hvordan du kommer sukker-cravings til livs

TIP #4 Vedligehold kroppen og bliv mæt
Kroppen har brug for byggestensproteiner til at vedligeholde kroppens enzymatiske processor og bl.a. for at bevare din muskelmasse, din hårpragt og neglestyrke. Gudskelov findes der proteiner mange steder, som f.eks. i TIP 3, frø, kerner og nødder. Du finder dem også i magre mælkeprodukter som bl.a. skyr, i bælgfrugter, æg, fisk og magert kød (2-10 % fedt). Proteiner mætter, stabiliserer blodsukkeret og er med til at holde en sund vægt.

TIP #5 Sluk lyset i soveværelset
Mørke ser ud til at være et vigtigt led i en sund nats søvn. Hvorfor nu det? Jo, der findes et stof, der hedder Melatonin, som frigives i løbet af natten. Dette stof har både en stærk antioxidant og anti-inflammatorisk virkning og er grundlaget for en beskyttende virkning i forhold til stofskiftet. Så sluk nattelampen, lyset i gangen og træk gardinerne for. Ud over mørke, så får du allerede en masse melatonin ved at vælge TIP 1 og TIP 2. Melatonin findes især i grøntsager, krydderier, urter, te, kaffe, frugt, frø og nødder. Dette er en af de vigtigste grunde til, at den slags mad er særlig sund. Mørke er med til at holde en sund vægt.

Held og lykke… Måske er du allerede helt DUS med de 5 effektive TIP – hvis ikke, så HUSK, at det er de små mirakler og step i den rigtige retning, der gør en forskel. Det eneste, der virker, er at øve sig. Selv små fremskridt er kærkommen.

Vil du have flere nyttige TIP til en sund vægt og ikke mindst opbakning og støtte hele vejen – så meld dig til mit forløb Sund & Slank For Altid med balance i hverdagen ved at klikke her eller ring direkte til mig på 21 62 72 59 eller skriv en hilsen på info@lisebrinkman.dk