Tags
Easter, Fyldte påskeæg hjemmelavet, Glad livsstil, godbid, Lidt til kaffe, Lise Brinkman, påske, Påskeæg, sund snack
Fyldte Påskeæg
(30 stk.)
Af: Lise Brinkman, Foto: Reform Your Body and Mind
Ingredienser
300 g marcipan, rå marcipan eller min hjemmelavede sukkerfrie marcipan
Fyld
1½ dl vand
40 g abrikoser, tørrede
20 g ingefær, kandiseret og syltet
1 spsk. kakao u/sukker
30 g pistaciekerner, usaltede
Overtræk
80 g mørk chokolade, 85 %
Pynt
Pistaciekerner, usaltede eller frysetørrede bær eller frugter.
Bliv bevægelig og smertefri – Deltag på Lises næste Bindevævs Workshop
Sådan gjorde jeg
- Kom vand, abrikos, ingefær og kakao i en gryde og lad det koge under låg ved svag varme i ca. 6 minutter. Tilsæt pistaciekernerne og lad dem koge med i ca. 2 minutter.
- Kom fyldet i en minihakker og blend det, til det har en lidt grov konsistens. Lad det køle ned.
- Hak chokoladen i mindre stykker og smelt den ved svag varme i en skål i vandbad.
- Lav marcipanen eller brug rå marcipan. Rul marcipanen til en pølse og skær den i 30 stykker og læg dem på et stykke bagepapir.
- Nu fordeles fyldet midt på marcipanstykkerne, ca. 3/4 tsk. på hver. Når fyldet er fordelt, foldes marcipanen om fyldet og formes til små æg, som er klar til bliver betrukket med chokolade.
- Vend hvert æg i den smeltede chokolade, til ægget er helt dækket – jeg brugte to teskeer. Læg æggene på en plade med bagepapir og pynt dem efterhånden, mens chokoladen endnu er blød.
- Lad chokoladen stivne, og så er de serveringsklar.
Tips & Tricks
Beklæd en æske med silkepapir og læg påskeæggene heri. En æske hjemmelavede “sukkerfri” påskeæg er en meget lækker værtindegave. Vil du hellere nyde påskeæggene selv, så kan de opbevares i en boks med tætsluttende låg med bagepapir mellem lagene – og så på køl.
Her finder du min opskrift på Fiberrige fristelser. Er du i tvivl om, hvad det er, jeg mener med hensyn til fremgangsmetoden, så prøv at tjekke videoen nedenfor