Tags

, , , , , , , , , , , ,

Lise Brinkman Madsen

Gulerodsbrud med nødder og kanel af Lise Brinkman Madsen

Gulerodsbrud m/ nødder og kanel
20 personer

Forberedelsestid: 4½ timer  – Tilberedningstid: 25 min.

2 dl havregryn
1 dl 5-korns blanding
1 dl knækkede hvedekerner
6 dl kogende vand
100 g gulerod, revet
25 g gær
1½ æggehvide
20 g hasselnød, groft hakket
1/4 tsk. kanel
1 tsk. groft salt
40 g hvedeklid
125 g hvid hvede
100 g hvedemel

  • Hæld kogende vand over havregryn, 5-korns blanding og knækkede hvedekerner. Lad det trække en time.
  • Tilsæt gær, rør til gæren er opløst. Tilsæt Revet gulerod, æggehvide, hakkede hasselnødder, kanel og hvedeklid. Rør godt og lad dejen hæve i 2 timer. 
  • Tilsæt hvid hvede og salt og lad dejen hæve yderligere 30 minutter.
  • Strø mel på bordet og ælt dejen herpå. Del dejen i to. Rul hver klump dej, med en kærlig hånd, til to pølser. Skær hver pølse på tværs, så du får små trekantede gulerodsbrud.
  • Kom gulerodsbruddene på en bageplade med bagepapir og lad dem hæve yderligere 30 minutter imens ovnen varmer op.
  • Pensel gulerodsbruddene med vand og olie. Alternativt kærnemælk og kaffe.
  • Bag gulerodsbruddene ved 200 ºC i en varmluftsovn, i ca. 25 minutter.
  • Køl gulerodsbruddene ned på en bagerist.

Prøv også chokolade scones, velsmagende grønsagsboost med rødbede og ingefær eller Havregrynsboller eventuel med hummus

Godt for hjernen, hjertet og musklerne!

Velbekomme – del opskriften med dem der sætter pris på hjemmebag og dem der elsker at bage deres brød og kager selv. Et meget lækkert,  let og velsmagende gulerodsbrud, som egner sig godt til mellemmåltider, børnefødselsdage, imellem sportslige aktiviteter eller som landevejssnack. Børn elsker dem. Opskriften er udarbejdet af Lise Brinkman Madsen © Foto Kost, Motion og Sund fornuft