Tags

, , , , , , , , , , , , , ,

Nyd dine måltider - også selv om du skal til julefrokost!

Nyd dine måltider – også selv om du skal til julefrokost!

Julen har bragt velsignet bud, nu glædes gamle og unge – Den bringer også en masse julefrokoster, dejlige sammenkomster og for de fleste fede og sukkerholdige julegodter. Måske kan du nikke genkendende til, at julemaden, de søde sager, dejlig gløgg og vin samt juleøl og snaps kan betyde, at der kommer et par ekstra dansehåndtag i julemåneden. Med en måned hvor overflod af mad samt fest og farver fylder de fleste dage ud – kan det, for nogen, være chokerende at stige op på vægten eller kigge sig selv i spejlet!

Sådan undgår du dobbelthage, julemave og dansehåndtag…

#1. Når det gælder mad – så er det dumt ”at spare op”
Udfordringen med julefrokoster er langt fra, at maden er fedende og usund. Nej, det er mere de mængder, vi indtager af den, der kan skabe ravage! Spis som du plejer i løbet af dagen, morgenmad, mellemmåltid, frokost og en lille snack, inden du drager til festivitas – det kan ikke betale sig ”at spare kalorier op” Hvis du bruger denne strategi, så er det meget nemt at spise alt for meget og derved blive utilpas, tage et par ekstra kilo på og i værste fald få dårlig mave.

#2. Drik vand – et universalmiddel
Måske tænker du, ajjj, det hører sig til med alkohol til julefrokosten – disse to ting hænger uløseligt sammen. Drik alkohol og vand, som er de et makkerpar. 1 øl + 1 glas vand. 1 glas rødvin + 1 glas vand, 1 glas hvidvin + 1 glas vand. Hvis du husker at drikke vand, drikker du automatisk mindre af de “sjove varer”. Du vil også automatisk spise mindre. Både fordi vandet skaber fylde og samtidig er med til at bibeholde væskebalancen. Således undgår du ondt i hovedet. Vand sætter også gang i fordøjelsen af den fede julemad. Drikker du alkohol og dropper vandet, ja så vil der være en stor risiko for, at du spiser for meget.

#3. Spis godt af det sure og det grønne
Der hører surt til en dansk julefrokost – rødbeder, cornichoner, asier og rødkål. Flere steder er de ligeledes begyndt at lave julesalater med revet rødkål, bladgrønt, nødder og abrikoser. Prøv Grøn salat med lækkeriertil din egen julefrokost. Et dejligt supplement. Grøntsagerne er fortsat med til at mætte, selv om de er syltet. De er ligeledes med til at skabe en god sammenhængende smag.

#4. Spis brød til
Ligesom julesalater, rødbeder og asier er rugbrød og groft brød med fuldkorn gode alternativer til at undgå overspisning. Fibrene fylder dejligt i maven og giver en mere varig og tilfredsstillende mæthedsfølelse. OBS Kiks, hvidt brød, kage og sødt rugbrød har den modsatte effekt.

#5. Det er tilladt at levne – også til julefrokosten
Der er mange, der synes, at det er pinligt at levne – det mindste man kan gøre, er at spise op, når man er i byen. Det er en kultur, vi har i Danmark – både fordi vi gerne vil vise værten, at maden smager dejligt, men også fordi maden ikke skal gå til spilde, når den er landet på vores tallerken. Læs mere om stop spild af mad her. Et tip kan være at tage mindre portioner, så du med større sandsynlighed kan spise den mængde mad, du har taget op på tallerkenen.

Lige meget om du spiser op eller levner, så bliver vejret ikke bedre af den grund …

#6. Nyd maden, tyg den og spis langsomt
Det siges, at maven bliver mæt før øjnene. Spiser man for hurtigt, kan maven ikke følge med. Mætheden når ikke at indfinde sig, før man har spist alt, alt for meget – og så slår det hårdt. Faktisk kan man spare mange kalorier ved at spise langsomt! Læs hvor meget her. Spiser du langsomt, kan mætheden følge med. Smagsoplevelsen og fornøjelsen bliver også meget større.

#7. Hvor meget er risalamanden og osten værd?
De fleste af os er ved at sprække, når desserten kommer på bordet. Jeg vil gerne røbe, at en af årsager til, at jeg ikke har taget på i julen gennem de sidste 15 år, er, at jeg har lært at sige “nej tak – jeg kan ikke mere”, det smager ellers rigtig dejligt. Så overvej, om du er klar til risalamanden og osten, eller om disse overhovedet bidrager med den fornøjelse, det er at være i godt selskab og nyde maden.

Tansform---kickstart-din-nye-livsstil

#8. Julefrokost – dans eller leg
Der er tradition for, at folk sidder bænket til julefrokosten. Jo mere du får rejst dig op og bevæget dig, des bedre vil du og din krop få det. Byt eventuelt pladser under julefrokosten, prøv et par aktivitetssange og dans, hvis ikke hele aftenen, så bare et par danse med lidt tempo – det skaber god energi og velvære!

#9. Hjælp med at rydde op efter maden
Al bevægelse tæller – også opvasken. Hold en tale – lav et julekor, kom op af stolen og hjælp med at bære ud og vaske op. Resultatet er en udfordrende aften, en højere forbrænding og muligvis gladere værter.

#10. Tag cykel eller gåben hjem fra julefrokosten!
Du kan sagtens blive kørt til julefrokosten eller tage offentlige transportmidler. Du kan overveje, om det vil være dejligt for dig at cykle eller gå hjem. Så er du uafhængig af andre, og samtidig øger du forbrændingen på vejen hjem.

#11. Et dyk i slikfadet – Og hold fingrene fra fadet dagen efter.
Slikfadet er det her magiske fad, der får øjnene til at spise endnu mere, end vi nogen siden havde troet at vi kunne – hold nu op, hvor ser det lækkert ud! Hvis du ikke siger pænt “nej tak, jeg kan ikke mere”, så indstil dig mentalt på, at fingrene dykker i slikfadet en enkelt gang i løbet af en hyggelig julefrokost, til eftermiddags- eller aftenshyggen.  Tag et, to eller tre stykker og lad fadet passere med god samvittighed. Nu kan du nyde dine julegodter i dit eget tempo og føle dig godt tilpas. Tro mig, der er ingen, der føler sig godt tilpas, efter de har tømt slikfadet … Dagen efter en julefrokost eller hyggelig sammenkomst er der mange, der stiller fade med slik, chokolade og konfekt frem. Du er dejlig mæt – lad fadene stå. Tro mig, de skal nok blive spist, hvis der er andre gæster i huset …

Du skal også have et par bud på et sundere alternativ til de fede julegodter: Stenaldertoppe med lakrids Lakridskugler – Chokoladekugler med mynte

#12. Stræb efter en stabil vægt
Drop urealistiske slankekure og vægttab – sørg i stedet for at holde din vægt i julemåneden! Følg tippene her og undgå at tage på i vægt. Succes er sjovere end fiasko, så skab dig et realistisk mål for julemåneden, og husk, at det i det her tilfælde er en skrøne, at julen varer lige til påske. Ønsker du at blive slank for altid, så vent med at starte til januar. Træt af endeløse slankekure? så se hvad folk får ud af at gå på ‘Sund og Glad For Altid’. Forløbet henvender sig til dig, som har udfordringer med overvægt, livsstilsmedicin, stress, humørsvingninger og en endeløs træthed.

TRANSFORM – Kickstart din NYE livsstil

Dorte tabte 22 kg – Annette tabte 10 kg og lagde kolesterol- og blodtryksmedicin på hylden. Se videoklippet og hør, hvad hun fik ud af at deltage på forløbet Sund og Glad For Altid 

#13. Gå en tur – løb en tur eller tag vejen forbi motionscentret.
Der er mange små ting, du kan gøre for at holde din forbrænding oppe. I stedet for at læse i en god bog, hænge i en sofa, se skihop, sove længe eller sidde for længe ved måltiderne, ja så kan du tage børnene, hunden eller resten af familien samt vennerne med ud i den friske luft. En gåtur ved vandet, i skoven eller rundt i byen. Snup cyklen, hvis du skal ud at handle, trappen, når du skal på fjerde sal, og rejs dig, når du skal skifte kanal på fjernsynet. Hop op på jernhesten og nyd det gode decembervejr. Smut i træningscentret og få energi til resten af juledagene.Ønsker dig en glædelig jul samt et energifyldt nytår!

Energi til mere!

Kærlig hilsen Lise