Tags

, , , , , , , , , , , , , , , , ,

jordbærdrik

—Calcium hjælper med at regulere nerve- og muskelfunktionen.

Jordbær koldskål med mynte
(4 personer)

Af: Lise Brinkman, Foto KMS

Ingredienser
8 dl kærnemælk
500 g friske jordbær
2 tsk. vaniljesukker
½ moden banan
15-25 mynteblade, groft revet eller hakket

  • Skyl jordbærrene og kom dem i en foodprocessor.
  • Hæld kærnemælken herover og tilsæt vaniljesukker og banan.
  • Skyl myntebladene og skær/riv dem i mindre stykker.
  • Blend jordbærkoldskålen, smag den til evt. med lidt moden banan.
  • Anret jordbærkoldskålen og fordel myntebladene herover efter smag. Du kan også røre myntebladene i jordbærkoldskålen inden servering.
C-vitamin bombe, styrker kroppen immunforsvar

C-vitamin bombe, styrker kroppen immunforsvar

Et dejligt friskt mellemmåltid, som gør dig modstandsdygtig over for infektioner. Det høje indhold af calcium hjælper med at regulere nerve- og muskelfunktionen. Koldskål med jordbær og mynte hjælper med at bevare sunde øjne, hår, hud og negle. Det høje C-vitamin indhold gør kroppens kampforsvar stærkere.

Tip
Koldskålen kan opbevares i en lukket beholder på køl.

Tip om Jordbær generelt

  • Jordbær er skønne bær med en dejlig sød og syrlig smag. De har kort holdbarhed og skal helst spises samme dag, de er plukket/købt.
  • Opbevar jordbær ved 5 grader. Tag dem gerne ud af køleskabet nogle timer inden servering, så smager de bedst. Skylles umiddelbart inden servering.
  • Skyl altid jordbær med stilk, ellers trænger der vand ind i bærrene.
  • Fyld en balje med koldt vand, læg jordbærrene i en sigte og sænk den ned i vandet 2-3 gange.
  • Lad jordbærrene tørre i ét lag på et klæde/viskestykke.
  • Herefter nippes stilkene af.

Opskrifter med hindbær:
Yoghurt med friske hindbær
Hindbæmuffin med pistacienødder
Koldskål med hindbærog pistacienødder

Per portion ca. 340 g 140 kcal / 585 kJ

Protein 8 g
Fedt, i alt 1,8 g
– Fedt, mættede 0,7 g
– Fedt, monoumættede 0,4 g
– Fedt, polyumættede 0,4 g
Kulhydrat 22 g
– tilsat sukker 2 g
kostfibre  2 g

Pris ca. kr. 43,- ved økologiske råvarer.

Velbekomme – del opskriften med dem, der har brug for lidt klogere kalorier og dermed bedre brændstof til hjerne, hjerte og muskler. Et dejligt mellemmåltid og et rigtig godt alternativ til is, softice, gammeldaws is, læskedrikke, sodavand osv. Opskriften er udarbejdet af Lise Brinkman Madsen © Foto Kost, Motion og Sund fornuft.