Tags

, , , , , , ,

Kom godt i gang med dit løb, start fra begyndelsen!

Det kan for mange være uoverskueligt at iføre sig træningstøjet, snører løbeskoene, gå ud af døren og starte dagens løbetur. Måske har du aldrig prøvet at løbe og er træt bare ved tanken om at skulle flytte fødderne hurtigere end når du går fra stuen og hen til køleskabet for at se om der gemmer sig nogen lækkerier? Du GIDER BARE IKKE, men det ville være så fedt at komme i gang! Tænk at være fit, overskudsagtig og ‘en del af løbeklubben’ fællesskabet! Det kan også være, at du hører til en af dem der har løbet før? Måske har du haft travlt i en lang periode og netop derfor er dit løb gledet stille og roligt ud i sandet… Det kan være svært at ‘hoppe op på hesten’ igen, eller mere nøjagtigt i løbeskoene. Tanken om tunge ben, ja du kan allerede mærke hvor tunge de er, den tunge krop og dårlige form. Der er ingen tvivl om at det kræver noget at arbejde sig tilbage til det gode løbeflow, som bidrager til god energi i kroppen.

Der hvor du har ‘ENERGI TIL MERE’ – energi til at “omfavne hele verden.

Hvordan kan det være, at det er så svært?

Den evige udfordring mellem fornuft og instinkt
Det er mandag aften, skoene står klar i entréen til tirsdagens morgenløbetur. Træningstøjet ligger klar på stolen ved siden af. I morgen går starten, nu skal det være! Mandag er per definition en dårlig dag at starte på, derfor tirsdag… “Overtroen” længe leve. Den evige udfordring mellem fornuft og instinkt er kommet for at blive. Fornuften lever i bedste velgående i selskab med venner, familie, kollegaer og måske endda coachen!? YES, NU SKAL DET VÆRE, jeg er klar, det kan jeg mærke!!!!!!!! Vækkeuret ringer, det er tirsdag morgen. Bang der fik vækkeuret et lidt aggressivt og dog kærligt klap. Dynen kravler stille og roligt op over hovedet og tanker som, er klokken allerede 6.00?? presser sig på. Arggg! Det er godt nok tidligt. Ligger helt stille med dynen over hovedet og lytter… Det lyder som om det rusker i træerne, ja det blæser for meget til løb lige nu!! Kan du ‘høre det’ ? Den indre dialog mellem instinkt og fornuft. Jeg har selv vendt mig i sengen mange gange,,,, de fleste gange fordi jeg har spist for meget is, kage, chokolade eller slik aftenen før! Stærkt efterfulgt af den gamle kendte kliche ‘I morgen, ja i morgen skal det være slut’…

Måske kender du selv den TILFREDSHEDS RUS af dopaminer, der kommer ved at ‘fylde depoterne op med ‘”tomme kalorier” til hårde og svære tider’ ?

SLUT på noget skidt eller STARTEN på noget godt?
Nogen gange skal vi mennesker langt ud før vi vælger at sadle om. For mit vedkommende blev jeg fanget i egen krop! Jeg lå i sengen, med dynen trukket godt op over hovedet. Jeg havde taget 42 kilo på, GISP. Med en vægt på 94 kg besluttede jeg mig for at sadle om! Jeg ønskede energi til mere!!! Overskud, glæden ved at gøre noget godt for sig selv, glæden ved at se mig selv i spejlet. Og sådan kunne jeg blive ved med at finde ting, som ville gøre mig glad! Ting som motiverede mig… Og til stadighed gør!

Det blev starten på noget succesfuldt for mig! En ‘NY livsstil’ båret af sund fornuft. Jeg har ændret mange små såvel som store ting undervejs i min proces. En af dem var mit løb! I stedet for at tro, at jeg kunne løbe 10 km uden at blinke med øjnene, som jeg ubesværet kunne, da jeg trænede 4-6 timer dagligt. Ja, så startede jeg helt forfra, som i ‘løb for første gang’. For mig blev det hele nemmere, når jeg startede der! Det har givet mig mange succeser med på vejen. Jeg har aldrig haft en ambition om at løbe en halvmaraton eller løbe herfra og til månen hver uge. Jeg vil gerne nyde en løbetur, kort som mellemlang smertefri og med god energi i kroppen. Indånde naturen og mærke den gode energi i kroppen, alt imens jeg tømmer mine tanker og mærker min krop. Mærker at jeg har det godt.

Jeg vil gerne dele mine erfaringer med dig på denne korte ‘løbevideo for begyndere’. Den er til dig, der gerne vil i gang med dit løb. Løbevideoen er teknisk, uden dog at være alt for teknisk. Den har fokus på, at du skal opleve velvære i kroppen fremfor anspændthed, ømme muskler samt ondt på den forkerte måde og de forkerte steder!

Ved at se videoen får du inspiration til:

  • Kropsholdningen under dit løb.
  • Vejrtrækning.
  • Hvordan du kan bruge naturen.
  • 3 enkel styrkeøvelser i naturen.
  • 4 simpel strækøvelser.
  • Ro og afslapning under dit løb.

Løb for begyndere på en succesrig motiverende måde, start fra begyndelsen!

  • Tænk stort i små bidder.
  • Afsæt 15 minutter 3 gange om ugen.
  • Forebyg skader på sener og led.
  • Følg med i din egen udvikling.
  • På 8 uger løber du 15 minutter.
  • Mærk hvordan din energi spreder sig i kroppen.

GRATIS løbeprogram for begyndere!
ER du interesseret i at få et 8 ugers løbeprogram for begyndere KVIT og FRIT? Et løbeprogram hvor det er muligt at ‘sætte tjek tegn’ når dagens energifyldte løbetur er gennemført? Hvis svaret er Ja, så skal du blot klikke på linket og tilmelde dig Kost, Motion & Sund fornuft nyhedsbrev Klik på her. Herefter modtager du et mentalt og fysisk opbyggende løbeprogram som kun tager 15. minutter 3 gange ugentlig.

Går eller løber du i forvejen, så er du naturligvis velkommen til at tilmelde dig nyheder om Kost, Motion & Sund fornuft alligevel!

Energifyldte hilsener
Lise Brinkman Madsen

Ps. Der er altid plads til forbedring! Du er velkommen til at komme med gode råd og ideer til de kommende videoer