Tags

, , , , , , , , , , , , , ,

bananmuffins_lilleBananmuffins med blåbær
(14 stk.)

Lise Brinkman, Foto KMS

2 æg (L)
100 g sukker
½ vaniljestang, kornene
300 g bananer, modne og moste
100 g grahamsmel
25 g solsikkekerner
1½ spsk. bagepulver
75 g blåbær, økologiske
1 spsk. ingefærsaft
1 spsk. kokosolie med smag

  • Pisk æg, vaniljekorn og sukker luftigt.
  • Vend forsigtigt bananmos, grahamsmel, bagepulver og solsikkekerner i æggemassen.
  • Riv ingefær og pres saften fra.
  • Vend med lind hånd blåbær, ingefærsaft og olie i dejen til en jævn masse.
  • Tag 14 muffinforme og kom en god skefuld i hver form.
  • Bag dem i en forvarm ovn ved 175 grader, varmluft, i ca. 20 min.
  • Afkøles og serveres. Bedst samme dag eller dagen derpå.

Tip: En lille lækkerbisken og et sundere alternativ til særlige lejligheder som f.eks. fødselsdag, weekendkaffen, højtider eller som snack en eftermiddagsstund, hvor du trænger til energi til hjerne, hjerte og muskler. Bananmuffin med blåbær beriger kroppen med calcium, kalium, magnesium, B1 vitamin, E-vitamin og C-vitamin, som fungerer som kroppens beredskabstrop.

Prøv hindbærmuffins med pistacienødder

Per stk. ca. 50 g 105 kcal / 450 kJ

Protein 9 % (2,5 g)
Fedt, i alt 11,5 % (1,5)
– Fedt, mættede 1,6 % (0,2 g)
– Fedt, monoumættede 3,1 % (04 g)
– Fedt, polyumættede 5,8 % (0,7 g)
Kulhydrat 79,5 % (19,8 g)
– tilsat sukker (7 g)
– heraf kostfibre (2,5 g)

Velbekomme – del opskriften med dem, som sætter pris på, at en muffin smager af de råvarer, der er i. Opskriften er udarbejdet af Lise Brinkman Madsen © Foto Kost, Motion og Sund fornuft